Indretningsdesigner til Center for Længerevarende Boformer i Socialforvaltningen
Kan du skabe hjemlighed, der understøtter trivsel – og omsætte det til praksis?
Vi søger en indretningsdesigner, der kan supplere vores arbejde med de fysiske rammer i Center for Længerevarende Boformer (CLB). Du vil arbejde tæt sammen med centrets nuværende indretningsdesigner og bidrage til at udvikle og realisere indretningsløsninger, der understøtter borgernes trivsel, tryghed og livsmestring på botilbuddene.
Om stillingen
Stillingen har et særligt fokus på praktisk erfaring og gennemførelse, og du skal kunne arbejde i spændet mellem idé, behov og konkret udførelse.
Borgernes trivsel og livsmestring er omdrejningspunktet i CLB. Vi ved, bl.a. med afsæt egne erfaringer og ny forskning, at de fysiske rammer har stor betydning for både borgernes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø.
Som indretningsdesigner vil du
- arbejde tæt sammen med centrets indretningsdesigner om indretning af botilbud
- afdække behov hos borgere og medarbejdere og omsætte dem til konkrete løsninger
- skabe hjemlige, overskuelige og funktionelle rammer, der understøtter både privatliv og fællesskab
- deltage i og drive projekter fra idé til implementering
- sikre, at løsninger er realiserbare, holdbare og økonomisk ansvarlige
- samarbejde med håndværkere og øvrige faggrupper i udførelsen
Du skal derfor trives med en praksisnær rolle, hvor du både arbejder strategisk og deltager aktivt i implementeringen ude på tilbuddene. Det betyder bl.a., at du indimellem skal være klar på hands-on opgaver og mindre håndværksmæssige opgaver.
Om os
Som indretningsdesigner i CLB bliver du en del af Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune.
I CLB arbejder vi med borgere med forskellige former for funktionsnedsættelser og støttebehov inden for områderne Multiple, Hjerne og Syn, Autisme og Socialpsykiatri. Vi driver både længerevarende botilbud samt beskæftigelses- og dagtilbud.
Du vil arbejde med indretningsopgaver i centret og på tværs af SOF. Din dagligdag vil primært være ude på tilbuddene, hvor du opbygger et tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse samtidig med, at du indgår i et fagligt fællesskab med din indretningskollega og øvrige kolleger i CLBs centerteam. Ligeledes vil der være en masse kontakt med beboerne på tilbuddene, som jo selvfølgelig er dem, vi bygger til og arbejder for.
Vi holder til på Islands Brygge 37 i åbne kontorfaciliteter, men det meste af din arbejdstid vil foregå ude på botilbuddene.
Kvalifikationer
Vi lægger afgørende vægt på, at du
- har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor Spatial Design, møbeldesign el. arkitektur
- har solid praktisk erfaring (minimum tre år) med indretning af komplekse miljøer, byggeri, vedligeholdelse, adfærdsdesign el. lign.
- har konkret erfaring fra indretningsprojekter – gerne fra botilbud eller socialområdet
- er en rutineret bruger af relevante tegne- og visualiseringsværktøjer – gerne 3D visualisering
- har forståelse for materialer, udførelse og holdbare løsninger
- har dokumenteret erfaring med projektgennemførelse fra behovsafdækning til implementering af realiserbare løsninger og projektstyring
Det er en fordel, hvis du
- har kendskab til målgruppen og deres behov og har forståelse for, hvordan fysiske rammer påvirker trivsel og adfærd
- kan arbejde med sanselige kvaliteter som lys, akustik og materialer
Vi forventer, at du
- er opsøgende og god til at indgå i dialog og behovsafdække
- trives i en selvstændig rolle, men samtidig prioriterer tæt samarbejde
- er pragmatisk, økonomisk ansvarlig og kvalitetsbevidst
- har mod på en varieret opgaveportefølje – fra praktiske opgaver til koordinering og administration
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Kristine Grosbøll på 60 81 30 40.
Søg via linket senest torsdag den 21. maj 2026
Samtaler bliver afholdt den 28. maj 2026.